Haag-konferencens komplikationer
Konferencen i Haag førte til en række restriktioner vedrørende krigsførelse. Haag-konventionen beskriver forbud mod anvendelsen af giftgasser, udvikling af nye metoder samt affyring af eksplosive elementer, som projektiler, fra balloner og andre analoge metoder. Derudover var påbegyndelsen af konventionen inspireret af Lieber-koden fra år 1863. Lieber-koden var den første og på daværende tidspunkt en omfattende kodificerede lov, der klargjorte regler for den påbudte adfærd under krigsretstilstand.
Haag konventionen bestod af 3 primære hovedtraktater:
1. En konvention der skulle afvikle Stillehavets internationale stridigheder.
2. En konvention der skulle forbedre og genoprette lov, der omhandler krigsførelse.
3. En konvention der skulle forbedre de daværende principper og tilgange til søfarts- krigsførelse.
Herudover var der 3 supplerende erklæringer der omhandlede:
1. En erklæring der omhandlede et forbud mod udledning af projektiler samt eksplosivstoffer fra balloner eller andre analoge fremgangsmetoder.
2. En erklæring om et forbud mod anvendelse af projektiler, der kun havde til formål, at sprede giftige gasser med en kvælende effekt.
3. En erklæring der skulle resultere i et forbud mod anvendelse af kugler, der havde evnen til at ændre form. Der er her tale om kugler som har bestemte typer projektil, hårdt dække eller lignende.
Tidsperioden hvor Haagkonventionen blev oprettet er velkendt for at være imperialismens æra, idet at et stort antal lande betræbte sig efter at etablere kolonier. Dette blev vægtet aldeles højt, da det individuelle land forsøgte at skabe sit eget ”imperium”. Derved opstod der et behov for at disse kolonier skulle fastholdes hos det pågældende land, og dermed var det ideelt, at der skulle investeres i våben samt våbenteknologi. Disse investeringer blev foretaget for, at sikre det individuelle land imod udefrakommende erobring.
Der var en formentlig negativ respons på Haagerkonventionens hovedtraktater samt erklæringer, idet at lande med en magtfuld hær, ville være betvunget at skulle ”blotte” sig ved nedrustning af våben. Det individuelle land ville derved fremstå sårbart overfor potentielle angreb.
